Introduktion
Offentlige måltider tilbydes af den offentlige sektor til borgere i f.eks. skoler, hospitaler, plejehjem eller fængsler. De er en del af fødevareforsyningskæden. Fødevareforsyningskæden inkluderer alt fra fødevareproduktion (landbrug og fiskeri), forarbejdning, distribuering, forberedelse og forbrug til bortskaffelse. Alle disse trin er forbundet med miljømæssige, klimamæssige, sociale og økonomiske aftryk. Udover at skaffe os mad på bordet, skaber fødevarerne arbejdspladser. Men intensivt landbrug udleder også drivhusgasser og skader biodiversiteten. Afhængigt af hvilken mad der produceres, og hvordan, kan hvert trin være mere eller mindre bæredygtigt. Dette afhænger af spørgsmål som, hvorvidt fødevarerne er sunde og tilpas næringsholdige? Er lønningerne retfærdige? Begrænses udledning af drivhusgasser til et minimum? Er biodiversiteten beskyttet gennem bestemte dyrkningsteknikker i landbruget?
Bæredygtighed handler om at agere på en sådan måde, at behovet for ressourcer i morgen ikke kompromitteres af, hvad vi gør i dag. I 2015 formulerede FN de 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling (SDG’erne) for at motivere borgere, virksomheder og stater til at handle for at opnå disse mål. I EU præsenterer den Europæiske Grønne Pagt (Green Deal) en ambitiøs tilgang til at opnå bæredygtighedsmål gennem klimabeskyttelse, cirkulær økonomi, nulforurening, biodiversitet, Farm to Fork Strategien og mobilitetspolitikker. Fødevarekæder, herunder offentlige måltider, spiller en vigtig rolle, da de relaterer sig til mange af målene.
Bæredygtige offentlige måltider
Ideelt set arbejder vi hen imod en virkelighed, hvor bæredygtige offentlige måltider opfylder alle ernæringsmæssige, retfærdige, socioøkonomiske, klima- og miljømæssige, og smagsmæssige krav. Selvom dette lyder som et uopnåeligt ideal, kan mange ting gøres for at nå dertil. Klima-, miljømæssige og sociale aspekter kan inkluderes i indkøbskriterierne; ernæringsmæssige valgmuligheder kan tilrettelægges for at imødegå klimapåvirkning fra produktion; valg af forskellige madvarer kan understøtte biodiversitet; procedurer for cirkularitet eller ressourceeffektivitet kan implementeres; sociale aspekter såsom uddannelse og arbejdsvilkår kan adresseres. Værktøjskassen for bæredygtige offentlige måltider kan hjælpe dig med at komme i gang.
Problemtræ
For at få en idé om de mange metoder, hvorpå man kan ændre praksis i retning af mere bæredygtige offentlige måltider, kan man forestille sig organiseringen af offentlige måltider som et træ (se figur). Strategier, regler og det lokale marked udgør den basale kontekst. Ændringer af disse vil påvirke systemet som helhed. Stammen symboliserer konteksten for offentlige indkøb med dens begrænsninger og manglende fleksibilitet. Grenene symboliserer yderligere operationelle aspekter af offentlige måltider: organisationernes bæredygtighedspolitik, måltider og menuer, indkøbsmetoder og -kriterier, fremstillings- og serveringsmetoder, kommunikation, affaldshåndtering og mere. Bladene kan opfattes som de mange muligheder, der er for at lave ændringer. For at finde ud af, hvordan du starter med at implementere disse ændringer, kan du tage et kig på de forskellige værktøjer, vi har indsamlet: Offentlige indkøbskriterier, Sund og plantebaseret kost, madspild.