Skridt for skridt
- Udpeg en central koordinator i kommunen, som er ansvarlig for at organisere og monitorere målingen (og reduktionen) af madspild.
- Undersøg hvilken metode der er bedst egnet til måling af madspild i den pågældende kommune. Overvej fordele og ulemper ved hver metode, før en beslutning tages. Her er eksempler på tre metoder:
- Kantinemedarbejderne (og evt. andre personalegrupper) sorterer og måler selv al madspild i en periode.
- En ekstern partner udsorterer affaldet og estimerer madspildet ud fra tilfældigt udvalgte offentlige køkkeners affald.
- Kantinemedarbejderne (og evt. andre personalegrupper) udsorterer madaffald og madspild fra det øvrige affald, og en renovatør måler andelen af madaffaldet.
- Træf beslutning om metoden. Overvej hvilken er mest relevant for de typer af køkkener, der er, og hvor mange ressourcer, der er til målingen.
- Beslut hvilke og hvor mange køkkener, der skal deltage i målingen.
- Afsæt ressourcer (arbejdstimer og budget) til alle deltagende parter i forbindelse med målingen, afhængigt af metoden. Husk at det kan være en krævende opgave for de kantineprofessionelle og andre grupper af personale. Overvej den periode, der skal måles i.
- Beslut hvor ofte målingen skal ske (ugentligt eller én gang om måneden?).
- Udarbejd materiale til målingen, især ved metode A. Alle involverede skal have forståelse for, hvorfor, hvordan og hvornår målingen foretages. Det skal give mening, og alle er vigtige. Brug online eller fysiske møder, hold et oplæg, skab debat og plads til spørgsmål. Fokusér på ressourceforbrug, økonomi og miljømæssige fordele ved at reducere madspild. Alle skal motiveres til deltagelse.
- Lav detaljerede instrukser og materiale, og tilbyd hjælp i hele perioden, så udfordringerne bliver mindst mulige.
- Saml data fra målingerne og del dem med de involverede. Det giver forståelse for mængderne og motivation til at reducere. Det kan med fordel gøres visuelt.
Flere overvejelser
Hvis du vælger metode A: De kantineprofessionelle i samarbejde med andre personalegrupper sorterer og måler al madspild i en periode, så overvej følgende:
- Fordele: Når der sker en direkte involvering af de kantineprofessionelle, oplever den enkelte medarbejder større ejerskab af målingen og hvilke ændringer, der skal til for at reducere madspildet. Her kan digitale redskaber og vægte hjælpe medarbejderne i målingen. Denne metode er især god til store produktionskøkkener, hvor der allerede er beskrevne arbejdsgange, og hvor man er flere om det daglige arbejde. Denne metode giver en direkte indsigt i, hvilke madvarer der smides ud.
- Ulemper: Det er en tidskrævende metode, og den kræver ressourcer fra kantinemedarbejdere, der måske i forvejen er presset på tid. Målingen kan blive usikker, da der især i mindre køkkener, eller steder med mange serveringsenheder, let kan gå data tabt.
Hvis du vælger metode B: En ekstern partner udsorterer og estimerer madspildet ud fra tilfældigt udvalgte offentlige køkkeners affald, så overvej følgende:
- Beslut hvor mange køkkener, der skal tages prøver fra. Beslut i hvilken periode affaldet skal samles og sorteres, og hvor mange fraktioner affaldet skal sorteres i. Eksempelvis kød-fraktion, frugtfraktion, mm.
- Fordele: Denne metode er uden omkostninger og ekstra arbejde for de kantineprofessionelle. Det sparer tid og ressourcer på arbejdspladserne.
- Ulemper: Der opleves ikke noget ejerskab hos medarbejderne, eller forståelse for på hvilke områder, der kan reduceres madspild.
Hvis du vælger metode C: De kantineprofessionelle og andre grupper af personale udsorterer madaffald og madspild fra det øvrige affald, og en renovatør måler andelen af madaffaldet, så overvej følgende:
- Fordele: Medarbejderne slipper for at måle madspildet, men skal stadig sortere det fra til renovatørens måling. Metoden giver formentlig en større oplevelse af ejerskab og indsigt, når medarbejderne er involveret i indsatsen.
- Ulemper: Der skal anvendes separate beholdere til madaffaldet, hvilket kan give pladsmæssige udfordringer. Der måles på madaffald, og ikke udelukkende madspild.
